God træning giver lyst til at komme igen

For meget præstationsræs tager modet fra mange børn og unge i idrætten, men når selvtillid og udfordring balancerer, øges motivation og trivsel.
Foto: Lars Holm

Tekst

Læs op

En analyse fra Børns Vilkår, januar 2025, peger på, at når børn ”har en oplevelse af, at deres sport bliver mere og mere tidskrævende, forpligtende og præstationsorienteret, er der en del, der springer fra og mister motivationen.”  

Det rimer skidt med et idrætssyn, hvor målet er bevægelse for alle hele livet.

”Et af DGI’s fornemste mål er at arbejde for flere aktive, flere medlemmer, og flere frivillige – eller sagt på en anden måde: Vi ønsker, at så mange som muligt skal deltage så længe som muligt,” siger Niels Grinderslev, konsulent i DGI og specialist i kropslig dannelse.

Aktiv og alsidig hele livet

Kropslig dannelse er netop et inkluderende og livslangt projekt, hvor bevægelse er en form for almen dannelse på linje med at lære at læse og skrive. Jo mere bevægelse, jo bedre bliver du også til at bevæge dig.

I idrætsmodellen Aktiv hele livet er en aktiv start, kroppens alfabet og alsidig træning (de tre bjælker i bunden) fundamentet for et helt liv i bevægelse.

”Vi slår på tromme for, at alle skal have en aktiv start og gode erfaringer med krop, leg og bevægelse. Alle skal lære kroppens alfabet, og vi taler for, at man i børneidrætten dyrker alsidighed,” siger Niels Grinderslev.

I 9-12 års-alderen begynder mange børn at fravælge idræt nummer tre eller to.

”Når de har en fornemmelse af, at de kan blive rigtig dygtige, begynder de at træne specialiserede bevægelser. Men vi siger, fasthold alsidigheden, så døren står åben for, at du kan spille alle pladser – også senere i dit liv, fordi du har lært mange måder at bevæge dig på.”

Pyramiden og rektanglet

Nogle trives med store udfordringer og høje krav om præstation. De giver den gas på boldbanen, gymnastikgulvet eller i svømmehallen for at blive rigtig dygtige idrætsudøvere, og de begynder at specialisere sig i en idræt.

”Det er helt ok at være god. Nogle skal elitevejen, og de skal da i den grad specialisere sig. De er bare ikke de eneste. Alle de andre er der også. Den klassiske pyramidetænkning siger, at alting er en fødekæde til eliten. Det er bare ikke det, DGI hjælper sine medlemsforeninger med,” siger Niels Grinderslev.

Med udtrykket den klassiske pyramidetænkning sigter Niels Grinderslev til den gamle idrætsmodel, trekanten med bredden i bunden og elite i toppen, hvor tænkningen er, at elite og bredde er indbyrdes forbundne.

”Den sportslige logik bor i trekanten – bredde skaber elite og elite skaber bredde, dvs., at når der er mange i bunden, er der flere at rekruttere fra til toppen,” forklarer Niels Grinderslev og understreger, at elite er helt legitimt, men at vi også skal give opmærksomhed til de idrætsaktive, der ikke er inkluderet i pyramiden.

Motionister og frafaldne

Det er dem, der dyrker idræt hele livet i et motionsperspektiv – herunder også konkurrence i form af kampe, stævner og turneringer. For dem er mål og motivation bredere end at sætte rekord eller vinde.

Det er også unge, som vil videre ad motionsvejen, men dropper idrætsforeningen og i stedet vælger at løbe en tur eller gå i fitnesscenter. Og så er der dem, der mærker, at præstationskrav og fokus på resultater overstiger deres selvtillid og derfor slukker deres lyst til bevægelse. Det er de børn og unge, som vi indledningsvis refererer til med citatet fra analysen Børns Fritidsliv, januar 2025.

”Flere børn har en oplevelse af, at de ikke kan dyrke for eksempel svømning eller fodbold for sjov eller for fællesskabets skyld alene,” skriver Børns Vilkår i analysen, og Niels Grinderslev stiller spørgsmålet ”Kan vi ikke tænke dem med, så der også er meningsfulde foreningsfælleskaber for dem?”

Det giver lyst til at komme igen, når træningen bygger videre på deltagernes forudsætninger.

Idræt for alle er en floskel

Svaret på spørgsmålet kan lyde som lidt af en selvmodsigelse, når man er fortaler for en idrætsmodel, hvor målet er idræt for alle hele livet.

”Nogle gange er vi – ud fra de bedste intentioner – lidt for gode til at sige ’Kom bare! Alle kan være med!” Men ingen hold er for alle,” fastslår Niels Grinderslev.

Hende, der gerne vil genoptage motionshåndbold efter 10 års pause, bliver skuffet, når træneren lægger niveau og tempo alt for højt, og drengen, der kommer for at lære rigtig håndbold, som det ser ud i fjernsynet, mister lysten, når han ikke føler fremgang.

”Derfor skal man arbejde med sine holdbeskrivelser. Netop så de taler til de forudsætninger, deltagerne kommer med. For det, der giver lyst til at komme igen, er, at træningen bygger videre på forudsætningerne,” siger Niels Grinderslev.

Foto: Lars Holm

Nøgleresultater fra undersøgelsen 'Børns fritidsliv'

 

  • To ud af tre børn i 4. klasse går både i klub og til fritidsaktiviteter i fritiden. Blandt børn i 7. klasse er tallet en ud af tre.
  • Otte ud af ti børn, der går til fritidsaktiviteter, har fået nye venner dér.
  • Dobbelt så mange børn, der ikke går til fritidsaktiviteter, oplever ensomhed sammenlignet med børn, der går til en fritidsaktivitet.
  • Fodbold er den mest populære fritidsaktivitet blandt drenge. Gymnastik er den mest populære fritidsaktivitet blandt piger.
  • 49% af pigerne og 39% af drengene i 7. klasse føler sig pressede over alt det, de skal nå i fritidslivet.

Børns fritidsliv, en analyse fra Børns vilkår, januar 2025. Resultaterne bygger på 2.125 børn i 4. og 7. klasse, der har svaret på et spørgeskema, og 87 børn fra 4. og 7. klasse har stillet op til interview