Programmet er nu åbent! Gå på opdagelse i de mere end 400 aktiviteter
Til DGI Landsstævne 2022 skal du anstrenge dig pænt meget, hvis du skal kede dig. Med et program spækket med spændende aktiviteter inden for flere end 30 idrætter - som du frit kan vælge imellem - så er der rent bland selv-guf.
Det er ikke for ingenting, at vi kalder Landsstævnet for Danmarks største idrætsfestival. Med så mange aktiviteter og idrætter på programmet, så er der noget for alle - både nybegynderne og de mere rutinerede.
Programmet netop offentliggjort
Vi er stolte over, at vi i dag har åbnet for det omfattende program, som indeholder alt lige fra beachvolley-turneringer, hundesportskonkurrencer, street fodbold-opvisninger til golfturneringer, rødvinspetanque og padel-aktiviteter. Og alt det ind imellem.
Det må jeg se! Tag mig til programmet med det samme
Sådan finder du rundt i aktiviteterne
Programmet består af en række forskellige typer af aktiviteter. Dem, du primært skal huske er workshops, stævner, konkurrencer, turneringer, løb og udflugter. De kræver nemlig ofte, at du tilmelder dig dem på forhånd inde i din landsstævnetilmelding.
Derudover er der et hav af Kom og prøv-aktiviteter. De kræver landsstævnebillet, men du behøver ikke at tilmelde dig dem - du kan bare møde op på dagen og være med.
Vi har lavet en filterfunktion til dig, så du ikke behøver at scrolle hele programmet igennem. Du kan filtrere på idrætter, typer, områder, dage og klokkeslæt og få lige præcis de resultater frem, som du ønsker at se.
Planlæg dit program og tilmelding
Vi åbner for Landsstævnetilmeldingen d. 1. november kl. 12.00. Inden du tilmelder dig, anbefaler vi, at du kigger programmet godt igennem for at finde ud af, hvilke aktiviteter, der interesserer dig. Du kunne eventuelt klikke på hjertet ved de aktiviteter, du godt kan lide. Så får du nemlig mulighed for at oprette en bruger og gemme dit helt eget personlige program. Det kan du altid åbne op igen på L2022.dk og i L2022-appen, der bliver tilgængelig i foråret 2022.
Få fordele ved at logge ind
Med den bruger du opretter, kan du altid logge ind, og det giver dig mulighed for at:
- gemme dine favoritter i Mit program
- se dine tilmeldinger i Mit program
- tilgå alt det gemte i Mit program i L2022-app’en
- finde dine billetter i L2022-app’en
- redigere i din tilmelding frem til 20. april 2022
Vi anbefaler, at du opretter en bruger og logger ind i programmet, FØR du tilmelder dig Landsstævnet. Det gør nemlig:
- at du allerede har en bruger, når du starter din tilmelding, og derfor kan systemet genkende dig, og du behøver ikke udfylde dine personlige oplysninger i tilmeldingen.
- at du sikrer dig, at det er præcis den samme bruger, du bruger i både program og tilmelding, og derfor kan du for eksempel altid se dine tilmeldinger og dine billetter i L2022-app'en.
Tilmelding til aktiviteter
Under hver aktivitet i programmet kan du læse om aktiviteten kræver, at du tilmelder dig den inde i tilmeldingssystemet, eller om det er en Kom og prøv-aktivitet, hvor du bare kan møde op på dagen. Husk, at du dog skal være tilmeldt Landsstævnet for at kunne deltage i Kom og prøv-aktiviteter.
Til DGI Landsstævne 2022 skal du selvfølgelig dyrke din egen idræt, men husk også alle de mange mindre kendte idrætter, som du måske ikke lige umiddelbart har tænkt på. De er perfekte til at give dit program et lille ekstra tvist.
Parade, shows og koncerter
Du kan også finde info om Åbningsparaden. Plus de forskellige shows, du kan købe showbilletter til. Alt er ikke på plads endnu, men vi opdaterer så hurtigt vi kan.
Det samme gælder for koncerterne. Så snart vi er klar til at offentliggøre kunstnernavne, så vil de også blive synlige i programmet.
Vil du bare være tilskuer?
Så er programmet stadig interessant for dig. Så kan du nemlig få et overblik over, hvad du gerne vil overvære. Og ved at klikke på hjertet ud for de aktiviteter, der interesserer dig, så kan du skræddersy dit eget program.
Kom i gang
Så kom i gang med at planlægge dit program: Ned i sofaen, benene op, PC'en på skødet, kalenderen i hånden og vennerne i røret - og så ellers klø på med at sammensætte en uforglemmelig oplevelse.
Tror nok, at du har en palette af fremragende oplevelser at vælge imellem! Så kom du bare i gang:
Se alle aktiviteter og skræddersy dit program
Psssst....Husk at tilmelde dig de aktiviteter, der kræver tilmelding, når du tilmelder dig Landsstævnet. Så du er sikret en plads.
(Du skal også lige have det med med småt...: Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i programmet løbende frem mod Landsstævnet.)